Dagens gang

Dagens gang

Kl. 6.15 – 7.30: Børnehaven åbner og de tidlige børn tilbydes morgenmad i køkkenalrummet. Personalet sørger for en hyggelig og rolig atmosfære for at alle børn får så god en start på dagen, som muligt.

Kl. 7.30 – 9.00: Som personalet møder ind, åbnes de forskellige stuer op med tilbud om perleplader, historielæsning, puderum m.m.

Kl. 9.00 – 9.30: Børnene er nu opdelt i deres grupper og holder morgensamling, hvor vi synger om, hvem vi er i dag, hvem vi savner og hvad dagens program består af. Herefter spiser vi frugt og nybagte boller, som vores køkkendame har sørget for.

Kl. 9.30 – 11: Grupperne er i gang med de aktiviteter, som er planlagt ud fra det aktuelle læreplanstema.

Vores pædagogiske aktiviteter planlægges igennem de tre læreplanstemaer; ”Natur, udeliv og Science”, Krop, Sanser og Bevægelse”, Kultur, Æstetik og Fællesskab”. Hvert tema har en varighed af 2 x 2 mdr. fordelt på året.

Hvor på året det enkelte tema løber af stablen, er planlagt på forhånd i årshjulet. Ud fra temaet planlægges aktivitetsskema.

Læreplanens tre øvrige temaer; Alsidig personlig udvikling, Social udvikling, Kommunikation og sprog, er temaer, som skal tænkes og indarbejdes hele dagen og alle dage igennem.

Dagens gangKl. 11.00: Børnene spiser deres medbragte madpakker i deres egne grupper. Vi værner om måltiderne, som hyggelige stunder i løbet af dagen. Her læses der historier eller snakkes om det, der lige rører sig hos børnene.

Efter frokosten fejer dagens hjælpere og tørre bordene og så er det legepladstid med alle vennerne.

Nogle af vennerne har måske behov for en lur og de bliver puttet på samme stue med deres egne dyner og sovedyr.

Kl. 13.15 – 13.30: Alle børn holder et kvarters siesta, som er en rolig stund med stille musik eller en meditationshistorie.

KL.13.30 – 14.00: Nu er det blevet tid til et måltid dejligt eftermiddagsmad, tilberedt af vores køkkendame.

Kl. 14 – 16.45: Legefællesskaber, krea, puslespil m.m